lørdag den 11. juni 2011

Små sprøde aubergine sandwiches


Små sprøde aubergine sandwiches
07. december 2008 kl. 20:30 på DR2

Til 4 personer:
Ingredienser:
1 aubergine.
Frisk basilikum.
Frisk parmesan.
1 glas ansjoser i olie.
Rasp.
1-2 æg.
Koldpresset jomfruolivenolie.


Fremgangsmåde:
Auberginen skæres i tynde skiver. Læg skiverne på et bræt. På hver anden skive lægges et tyndstykke parmesan, 1-2 ansjoser og 1-2 blade frisk basilikum. En aubergineskive lægges ovenpå, og de små auberginesandwich vendes i sammenpisket æg og derefter i rasp, hvorefter de steges gyldne og sprøde på panden i en god olie.
Varmen må ikke være for høj, stegetiden må nemlig gerne være forholdsvis lang, så aubergineskiverne bliver helt møre og bløde, og parmesanosten smelter.

mandag den 21. marts 2011


HUSK
- Tilrettelæg din time optimalt
- Præsenter dit oplæg - og følg det
- Følg den røde tråd timen igennem
- Spørg dig selv om formålet og ideen med det, du gør
DELTAGERNE ER DER IKKE FOR DIG - DU ER DER FOR DELTAGERNE! Planlæg din time og følg den.

Kunsten at hjælpe andre
Hvis det skal lykkedes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest´finde ham, der hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst.

Enhver, der ikke kan det, snyder sig selv, når han mener at kunne hjælpe en anden.

For i sandheden at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere, end han forstår - men først og fremmest forstå det, han forstår. Kan jeg ikke dette, så hjælper min mere-forståen ham slet ikke.

Vil jeg alligevel gøre mere-forståen gældende, så er det fordi, jeg er forfængelig eller stolt og i stedet for at ville hjælpe ham, hellere vil beundres af ham.

Al ægte hjælpsomhed kommer af ydmyghed over for den, du vil hjælpe. Hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe, og herved forstå, at det at hjælpe ikke er at herske, men at tjene.

Kan du ikke dette, så kan du heller ikke hjælpe nogen.

Søren Kirkegaard

mandag den 14. marts 2011

YES


"Træn så hårdt, I kan, i den tid, I har til rådighed" - Brian Overkær

"Hvad I træner, bliver I gode til" - Morten Thaarup

Menu fra i lørdags


Entrée: croutis de chèvre sur confiture de l'oignon.
Principal: Coc au vin rouge.
Dessert: Moëlleux et mousse au chocolat

Uendelig tak til Sofie og Nadia!

Sidstnævnte står bag madbloggen FoodFanatic - pas på, der er risiko for at blive meget, meget sulten!

torsdag den 10. marts 2011

Sommer for Mette og Cindy


Tid til:

Roskilde Festival

Grill og picnic

Gåtur og solbadning i Frederiksberg Have, Søndermarken, Vesterled Have, Fælledpark, Bryggen, Assistent Kirkegård

Udendørskoncerter

Zulu Bio

Fredagsrock

Dyrehaven og Lousiana

Stella Polaris

Distortion

Strand: Bryggen, Bellevue, Amager Strand, Svanemøllestrand

Stor is i Hellerup

IceQueen, Ismageriet

Læse bøger og avis

Cocktails

Pizza og øl i Nyhavn

Christiania

Rulleskøjter

Gåture rundt om søerne

Køre hjem fra byen midt om natten, og der er LYST

Bare ben og stilletter

Flere is og jordbær og vandmelon (vandmelon med feta, rødløg og persille, balsamico)

Sociologen Durkheim:
”Det menneske, der er blevet grebet af den, har indtryk af at være domineret af kræfter, som han ikke genkender som sine egne, som river ham med, som han ikke er herre over… han føler sig som ført til en anden verden, og han mister interessen for sin egen person, glemmer sig selv. Disse kræfter føler trang til at ekspandere, bare for at ekspandere, for sjovs skyld, uden noget formål… I sådanne øjeblikke leves dette højere liv med en sådan intensitet og altopslugende interesse, at det næsten helt optager sindene,
hvorfra det så godt som fuldstændigt bortjager alle egoistiske, dagligdagsbekymringer.”


Den franske revolution eller forelskelse...

torsdag den 3. marts 2011

Til min mor


Er måske blevet mere sentimental og rørstrømsk med alderen...

"Vil bare lige fortælle dig, at jeg elsker dig, mor.
Uanset, hvor frustreret jeg har været gennem min barndom og opvækst, kan jeg stadig takke dig, da du er en af grundene til, at jeg er, som jeg er, og at jeg er til.
Så tak, elskede mor!"


onsdag den 23. februar 2011

Instruktørens 8 vindere


- Du er her for deltagerne på din klasse, ikke omvendt

- Du er i god form og opnår denne gennem egen træning, aldrig igennem undervisning

- Du modtager med glæde konstruktiv kritik

- Du efterstræber altid perfekt teknik

- Du kan altid blive bedre

- Du vil altid vide mere

- Du går gerne "the extra mile" for at hjælpe dine deltagere til en succesoplevelse

- Spørg altid dig selv om meningen og ideen med det, du laver

tirsdag den 22. februar 2011

Brownie Babe


10 dl udstenede dadler
2 dl kokosolie
1 knsp. himalayasalt
2 dl grofthakket paranødder
1 spks. agavesirup (forholdsvist lavt glykæmisk index. Dvs. det ikke er lige så letoptageligt som almindelig honning eller sukker)

Drys
1 dl gojibær
1 dl kokosflager (evt. gurkemeje)

Man kan godt nøjes med en god blender, men da jeg nu (endelig) er indehaver af food processorens rolls royce, en såkaldt Magimix, skulle den jo helt sikkert tages i brug.
De første femnævnte ingredienser blendes til en lækker dadelmasse. Hak paranødderne i semi-store stykker, og rør det i massen. Hæld det i en form og stil på køl. Imens laves drysset. Jeg brugte kaffekværn til at blende gojibær, hvorefter jeg blandede det sammen med kokosmel (som jeg denne gang har vendt i gurkemeje for at få den gulige farve. Det siges, at gurkemejen særligt anvendes for at give farve og ikke så meget for smagens skyld, da smagen er meget mild).

Velbekomme!


Ups


Jeg var helt tilfældigt forbi butikken Strøm på Strandvejen i fredags, og jeg faldt pladask for disse skønheder. Nej, jeg har (endnu) ikke købt dem. Nu tænker du måske, at de er alt for høje og ubehagelige at gå i, men der tager du fejl. De er netop ganske gode at gå i, nærmest behagelige pga. plateuen, som sidder i den forreste del af forsålen. Jeg er stadig i overvejelsesfasen, da disse darlings fra designeren Michael Kors koster henholdsvis 1700 kr for den lukkede snude og 1200 kr for den åbne snude. Er der ikke noget med en opsparing? Jo, det er der ganske vist, så jeg må lige tage en snak med min OZ-drøm og den der opsparing.



I lørdags havde jeg lovet min kære veninde, Lotte E, en guidet cykeltur med stop hos diverse vintage-/genbrugsbutikker, og derfor var vi selvfølgelig forbi genneren Prag, som er beliggende på Vesterbrogade. Haps, haps... 200 kr for nedenstående blazer, og som ekspedienten påpegede, er det ofte sådan, at jakker, som sidder bedre til omkring ryg, skuldre, arme m.v., ikke kan lukkes helt til over barmen.
Alt i alt, hovedsageligt en dejlig weekend i selskab med nære, solskin og træning :)


mandag den 21. februar 2011

Urtedeller og Kikærtesuppe


URTEDELLER

2½ dl. hirseflager
3½ dl. vand
90 g kvark
½ porre
1 alm. løg
150 g. groft revet gullerod/persillerod eller anden grov grønsag (fx knoldselleri)
1½ dl. rasp
1 tsk. timinan
1 tsk. basillikum
1 bundt frisk persille el. andre friske krydderurter
1½ tsk. havsalt
75 g hakkede nødder, mandler o lign. – (fx 50 g. hasselnødder og 25 g. mandler)
1 æg

Bland hirseflager og vand i en skål. Hak porre og løg fint og bland ned i hirseflage-/vandblandingen sammen med kvark, rasp, de groft revne grøntsager, hakkede nødder, urter og krydderier, salt evt. peber og æg. Lad gerne farsen trække lidt.
Formes nu til mindre boller i hænderne og tryk dem flade ca.1 cm tyk.
Steges i ca. 8 min. Opvarm olie el. lidt smør og læg dellerne på. Vend først, når der er dannet en lysebrun skorpe. Når der også er dannet en skorpe på den anden side. Skrues der lidt ned for varmen, og de steger færdigt ca. 8 min i alt.
Evt.: Mere rasp, mindre frikadeller, ingen låg, skru op for varmen.






Kikærtesuppe


340 g kikærter, som har ligget i blød natten over og efterfølgende kogt næsten møre - alternativt 2 ds. kikærter uden væde
1 -2 mellemstore skrællede kartofler skåret i store tern
5 mellemstore porrer skåret i ringe
1 spsk olivenolie
en klat smør
2 fed, finthakket hvidløg
850 ml. hønsefond (bouillon kan altså også bruges)
Salt og friskkværnet peber
Revet parmesanost
Ekstra jomfuolivenolie

Fremgangsmåde
Opvarm tykbundet gryde og tilsæt olie + smørklat. Tilsæt porrer og hvidløg og svits nænsomt med en knivspids salt, til de er møre og søde. Tilsæt kartofler og kikærter samt hønsefond/bouillon og lad det simre i ca. 15 min. Tilsæt lidt revet parmesan. Man kan nu vælge, om man vil purere hele suppen til en cremet suppe uden "klumper". Selv blender jeg ca. 3/4 af suppen til en cremet konsistens og lægger resten af det "klumpede fyld" oveni den cremede suppe tilsidst. Serveres med generøse mængder af parmasanost, som personerne selv kan rive over deres suppe og evt. lidt jomfruolivenolie.



torsdag den 17. februar 2011

Gulerodsbrud til B-party


I stedet for de sædvanlige fødselsdagsboller, valgte jeg denne gang at bage Meyers gulerodsbrud ("Meyers Bageri") - og som altid, var de et hit!
Det kan umiddelbart virke som noget af en omstændig proces, men jeg siger jer; det er det hele værd!

Gulerodsbrud
Ca. 12-15 stk.

50 g gær
5 dl lunkent vand
300 g sigtemel
700-800 g hvedemel
75 g rørsukker
15 g havsalt
75 g blødt smør
2 æg
150 g solsikkekerner
4 gulerødder, skrællede og groft revet

Hæld det lunkne vand i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt sigtemel, hvedemel, sukker og salt - ælt det sammen i skålen, ælt så det bløde smør ind i dejen. Ælt den i ca. 6-8 minutter, så den er godt gennemarbejdet, og det bliver til en god og smidig dej. Lad dejen ligge og hæve på et melet køkkenbord, med et klæde over, ca. 1 time. Lav en fordybning i midten af dejen, slå æggene ud i fordybningen og pisk dem let sammen med en gaffel. Kom solsikkekerner og de revne gulerødder ned til æggene. Fold dejen sammen til en stor bolle og brug en kniv eller en metalskraber til at hakke dejen i småstykker med. Sørg for hele tiden at samle æggene op og ind i dejen. Dejen skal ikke være jævn, men bare sammenhængende a la en hakkebøf. Når dejen er hakket helt i småstykker, deles den i 12-15 "klatter", som forsigtigt løftes med en metalskraber eller en paletkniv over på bageplader med bagepapir. Lad dem hæve i endnu 1 time og bag dem så ved 220 grader i ca. 12-15 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Afkøl gulerodsbrudene på en bagerist.

Tip: Gulerødder og solsikkekerner kan evt. udskiftes med revet rødbeder og sesam.


onsdag den 9. februar 2011

De lækreste fastelavnsboller med remonce og creme


Der er efterspørgsel på denne fastelavnsopskrift, som jeg lavede til min b-dayparty i lørdags. De var dælme også lækre og egentligt de lækreste, jeg nogensinde har lavet. Mmm, remonce is the new black!

Fastelavnsboller med remonce og creme, ca. 26 stk.:

50 g gær, økologisk
2 æg
2½ dl sødmælk
300 g smør, koldt og skåret i tern
1½ spsk. rørsukker
2 tsk. kardemomme
ca. 600 g mel
1 æg, sammenpisket til pensling
lidt rørsukker til drys

Marcipan remonce:
160 g marcipan
130 g rørsukker
150 g smør

Kagecreme:
2 æg
3 spsk. sukker
3 spsk. mel
3 dl mælk
1 korn af 1 stang vanilje

Kom alle ingredienserne til kagecremen i en gryde - også den tomme vaniljestang - og pisk det godt sammen. Varm op ved middel varme, under konstant piskning og lad det koge igennem til det bliver tykt. Tag af varmen, fisk vaniljestangen op, hæld cremen i en skål og lad det køle helt af inden brug.
Pisk ingredienserne til marcipan remoncen sammen og stil til side.

Bland det mest af melet, sukker og kardemomme sammen. Kom smørret i og smuldr det med fingrene, til det bliver til en grynet masse.
Lun mælken til den er håndvarm (37 grader) og opløs gæren i det. Tilsæt æggene og pisk det sammen. Hæld gærblandingen over i de tørre ingredienser. Rør det sammen, hæld det ud på bordet og ælt dejen, evt. med det gemte mel, hvis dejen er meget klistret - det kan også være nødvendigt at tilsætte mere mel. Ælt dejen til den er glat, blank og blød. Kom dejen tilbage i skålen, dæk skålen til og stil et lunt sted til hævning i ½ time. Del dejen i 2, rul hvert stykke du til en pølse, som igen deles i 12-13 stykker. Pres hver stykke ud til noget der ligner en cirkel, pas på at det ikke bliver for tyndt og kom 1 tsk. creme og 1 tsk. remonce på. Pensl kanterne med lidt sammenpisket æg og fold enderne sammen, sørg for at det lukker tæt. Sæt med sammenføjningerne nedad på en bageplade med bagepapir, dæk dem til og lad dem hæve igen i ca. ½ times tid. Pensl bollerne med æg og drys med rørsukker, inden de bages ved 220 grader (ikke varmluft) i 15-17 minutter.
Lad dem køle lidt af på bagerist, inden de serveres lune og friskbagte. De kan også fint lunes igen eller fryses tøes op og lunes.

Kilde: Newyorkerbyheart

lørdag den 15. januar 2011

In Love - Tina Dickow

In Love Lyrics
Tina Dickow

I have looked at it from every scientific point of view
Been through all the possibilities
And looked at every stat and every clue

I have put myself through an extensive lie detector test
And the outline from the needle point have proven
What my heart had already guessed:

That I'm in love
I'm in love
I'm in love with a beautiful man
I'm in love
I'm in love
I'm in love and it's almost more than I can stand

So I guess I better tell him...

That I'm in love...