tirsdag den 22. februar 2011

Ups


Jeg var helt tilfældigt forbi butikken Strøm på Strandvejen i fredags, og jeg faldt pladask for disse skønheder. Nej, jeg har (endnu) ikke købt dem. Nu tænker du måske, at de er alt for høje og ubehagelige at gå i, men der tager du fejl. De er netop ganske gode at gå i, nærmest behagelige pga. plateuen, som sidder i den forreste del af forsålen. Jeg er stadig i overvejelsesfasen, da disse darlings fra designeren Michael Kors koster henholdsvis 1700 kr for den lukkede snude og 1200 kr for den åbne snude. Er der ikke noget med en opsparing? Jo, det er der ganske vist, så jeg må lige tage en snak med min OZ-drøm og den der opsparing.



I lørdags havde jeg lovet min kære veninde, Lotte E, en guidet cykeltur med stop hos diverse vintage-/genbrugsbutikker, og derfor var vi selvfølgelig forbi genneren Prag, som er beliggende på Vesterbrogade. Haps, haps... 200 kr for nedenstående blazer, og som ekspedienten påpegede, er det ofte sådan, at jakker, som sidder bedre til omkring ryg, skuldre, arme m.v., ikke kan lukkes helt til over barmen.
Alt i alt, hovedsageligt en dejlig weekend i selskab med nære, solskin og træning :)


Ingen kommentarer: