Viser opslag med etiketten Strøm. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strøm. Vis alle opslag

tirsdag den 22. februar 2011

Ups


Jeg var helt tilfældigt forbi butikken Strøm på Strandvejen i fredags, og jeg faldt pladask for disse skønheder. Nej, jeg har (endnu) ikke købt dem. Nu tænker du måske, at de er alt for høje og ubehagelige at gå i, men der tager du fejl. De er netop ganske gode at gå i, nærmest behagelige pga. plateuen, som sidder i den forreste del af forsålen. Jeg er stadig i overvejelsesfasen, da disse darlings fra designeren Michael Kors koster henholdsvis 1700 kr for den lukkede snude og 1200 kr for den åbne snude. Er der ikke noget med en opsparing? Jo, det er der ganske vist, så jeg må lige tage en snak med min OZ-drøm og den der opsparing.



I lørdags havde jeg lovet min kære veninde, Lotte E, en guidet cykeltur med stop hos diverse vintage-/genbrugsbutikker, og derfor var vi selvfølgelig forbi genneren Prag, som er beliggende på Vesterbrogade. Haps, haps... 200 kr for nedenstående blazer, og som ekspedienten påpegede, er det ofte sådan, at jakker, som sidder bedre til omkring ryg, skuldre, arme m.v., ikke kan lukkes helt til over barmen.
Alt i alt, hovedsageligt en dejlig weekend i selskab med nære, solskin og træning :)


onsdag den 6. oktober 2010

Penge ad libitum


... hvis dette var tilfældet, ville jeg anskaffe mig en duft fra Histoires de Parfums... Nøj, hvor dufter det dejligt. For 'blot' 1150 kr kan man sprøjte sig med en duft, der efter sigende har sin helt egen unikke historie, som ikke blot er forankret i årstal, men også kunst og kultur. Jeg faldt over parfumen i den alt for eksklusive butik Strøm, som ligger på Strandvejen. Det er første gang, jeg nogensinde er stødt på noget tøj fra det italienske mærke No-l-ita. Sidstnævnte mærke vækker grufulde minder fra 2. semesters projektet, hvor vi skrev om modebilleders illusion (ja, du tænker måske allerede her, at at det for intetsigende og tamt). Tænk, hvad en uskyldig gåtur kan føre til, men jeg købte ikke noget, bortset fra Emmery's og Peter Beier, og nårh ja, lidt hudplejeprodukter fra Ren.